Classbuilding
Vi skal arbejde sammen som klasse. Er i gode til at kommunikere?

NB! Arrangementet tager hele dagen. 9-14.30.
I samarbejde med Ungdomsskolen udbyder vi en rystesammen dag på Quark.
Dagen indeholder et løb på og omkring Vestvolden, hvor kommunikation og samarbejde er i fokus.
Yderligere vil der være forskelligge teambuilding aktiviteter, som kan være med til at styrke samarbejdet og relationerne i klassen.
Velegnet ved klassesammenlægninger, "rystesammen" aktiviteter og idræt - orienteringsløb.
DJEEO Education er flere GPS-sendere, mobiltelefoner og en webbaseret spilleplatform som giver rammen for indlæring gennem et spil, hvor elever kan se hinandens bevægelser i et geografisk område. I DJEEO spillene gælder det om at score flest mulige points på tid. Deltagerne samarbejder på hold, og er fordelt på roller som agenter og kontrolrums-spillere. Sammen har holdet to hovedopgaver: Finde virtuelle poster og løse flest mulige opgaver korrekt. Spillet deles i to halvlege, så alle eleverne får mulighed for både at være agenter og kontrolrums-spillere.