Ferskvandssøen
Vi skal til ferskvandssøen og lave en undersøgelse. Husk gummistøvler

Beskrivelse:
“Ferskvandssøen som biotop” er et forløb, hvor vi starter med at gennemgå relevante modeller som f.eks fotosyntesen og livet i en ferskvandssø.
Derefter laver vi undersøgelser fra vandkanten. Vi undersøger bla. dyre- og planteliv, forureningsgrad, oxygenindhold, indhold af næringsstoffer/ioner (nitrat og fosfat), pH-værdi, sigtbarhed.
Vi arbejder primært med modelleringskompetencen og undersøgelseskompetencen.
Begreber der bliver berørt:
Fødenet, fødekæder, producent, konsument, topkonsument, artsdiversitet, fotosyntese, respiration, næringsstoffer, forureningsgrader, iltsvind.
Vi arbejder med færdigheds/vidensmålene inden for “Økosystemer” i biologi og “Stof og stofkredsløb” i fysik/kemi.
Før og efter behandling:
Det kan være en god ide hvis eleverne har forkundskab til Nitrogens kredsløb, har overordnet viden om hvad ioner er og kender til fødekæder i naturen.
I er velkomne til at tage eksemplarer af indfangede dyr og evt. vandplanter fx tagrør med tilbage til egen skole, for at kigge nærmere på dem under f.eks. stereolup eller lave undersøgelser med f.eks. vandpest.
Husk:
GUMMISTØVLER!!! og tøj der passer til vejret, og medbring evt. syltetøjsglas til indfangede organismer.